Greentel
For de fleste danskere er det essentielt at have både et pålideligt mobilabonnement og en pålidelig bredbåndsforbindelse – både i hjemmet og på arbejdet. Det er derfor vigtigt, at du vælger en udbyder, som kan yde både god kundeservice, høje forbindelseshastigheder, stabil forbindelse, samt hurtig løsning af eventuelle problemer, hvis de skulle opstå. Da der er mange mobilselskaber at vælge imellem, som på overfladen lover mange af de samme ting, kan du læse kundeanmeldelser fra andre kunder, der har handlet hos den pågældende udbyder. På den måde kan du få indsigt i alle de vigtige aspekter fra et kundeperspektiv og dermed træffe en informeret beslutning, inden du vælger at tegne abonnement.
Om Greentel
Virksomheden Greentel blev etableret i 2012 og er i dag et teleselskab, der tilbyder mobiltelefoni og mobilt bredbånd til både private og erhvervskunder i Danmark. Firmanavnet "Greentel" blev valgt for at illustrere virksomhedsejernes drøm om, at telefoni ikke kun skal være så billigt som muligt, men også så grønt og bæredygtigt som muligt. Virksomheden har i samarbejde med Randers Regnskov købt regnskov i Ecuador til natur- og dyrebeskyttelse og planlægger at købe mere, i tråd med deres langsigtede grønne plan.
Når Greentel sender et SIM-kort til en kunde, bruger de genbrugspapir og kuverter lavet af svanemærket FSC-certificeret træ.
Derudover er Greentel e-mærket, som garanterer handlende på deres hjemmeside, at deres personlige oplysninger og betalingskort er sikret mod online kriminalitet og misbrug af følsomme oplysninger.
Produkter og tjenester hos Greentel
Greentel er et mobilselskab bygget op omkring de grundlæggende principper: ingen binding, ingen opsigelsesgebyrer, altid gratis skift mellem deres forskellige abonnementer, hvis enten forbrug, præferencer eller behov har ændret sig. Derudover vil virksomheden ifølge dem selv altid tilbyde tilgængelig kundeservice med hurtig svartid til alle deres kunder.
Greentel tilbyder 4G-dækning og EU-roaming samt gratis snak med andre Greentel-kunder. Der er ingen binding eller opsigelse på deres abonnementer hos Greentel. Rejser du indenfor Europa, kan du ringe og sende SMS/MMS til Danmark, samt alle andre EU-lande, uden ekstra omkostninger. Du kan også bruge en del af din datapakke i EU.
Hvis du abonnerer på Greentel, kan du vælge, om du vil flytte dit nummer til Greentel, eller om du foretrækker at få et nyt telefonnummer. Virksomheden sørger herefter for at flytte og opsige abonnementet med det nuværende firma og sender efterfølgende et nyt simkort, hvilket normalt tager 1-2 hverdage.
Du kan vælge mellem forskellige pakker på deres hjemmeside efter behov, oprette en kundeprofil, så du har overblik over dit forbrug og regninger, og kontakte virksomheden via e-mail eller telefon, hvis du har yderligere spørgsmål mv.
Komplimenter, klager og tips til Greentel
Er du en nuværende kunde hos Greentel? Eller har du tidligere abonneret på dette mobilselskab? Selv et par linjer omkring din anmeldelse med denne mobiloperatør kan hjælpe andre med at beslutte, om Greentel kan levere de tjenester, der normalt forventes af et pålideligt teleselskab. Kundeanmeldelser hjælper i stigende grad danske forbrugere med deres købsbeslutninger og har ofte stor værdi for alle, der ikke allerede kender til en virksomhed og gerne vil sikre sig, inden de investerer i væsentlige services.