vitaePro
Om vitaePro
VitaePro er en afdeling der fremstiller forskellige kosttilskud, som en del af den internationale virksomhed VitaeLab. Det overordnede ejerskab falder under den Nordiske koncern NutraQ, der blev oprettet i 2002. I dag har koncernen hoved kontor i Norge, og mere end 170 ansatte over hele verden, spredt ud over 7 forskellige lande.
Alle NutraQs virksomheder fremstiller og sælger forskellige produkter der er relateret til helse og personlig pleje, såsom kosttilskud, makeup og skønhedsprodukter. Man kan kun købe deres produkter gennem virksomhedens egne hjemmesider, og de er derfor ikke tilgængelige hos andre forhandlere eller fysiske butikker.
Ifølge virksomheden selv, er deres produktopskrifter baserede på ingredienser der er både rene og trygge, og deres produktionsprocesser følger standarden GMP, hvilket står for Good Manufacturing Pratices. Virksomheden fokuserer i stigende grad på bæredygtig og miljøvenlige initiativer og har en række målsætninger for forbedringer, som de vil nå indenfor året 2023. Blandt disse tiltag nævner virksomheden selv, at de kun vil bruge bæredygtige ingredienser i deres produkter, al deres emballage skal bestå af genanvendelige materialer fra bæredygtige kilder, og de vil sænke deres CO2 udledning, ved at reducere deres overordnede transport, og altid vælge at anvende de mest bæredygtige alternativer. Derudover er NutraQ certificeret som et Eco-Lighthouse, hvilket er et af de mest anvendte miljøledelsessystemer der findes i Norge. Eco-Lighthouse virksomheder opfylder krav og gennemfører interne miljøforanstaltninger, således at de kan opnå mere miljøvenlig drift og et mere sikkert arbejdsmiljø.
Virksomheden er endvidere FSC-mærket. Dette betyder, at alle de materialer, der anvendes i deres produkter med dette mærke, kommer fra skove, der er blevet kontrolleret af en uafhængig tredjepart.
Produkter og Services hos vitaePro
Via den danske netbutik vitaePro kan man købe to forskellige produkter. Begge er kosttilskud, der ifølge virksomheden selv, indeholder ingredienser, der alle har gavnlig effekt på flere essentielle funktioner i kroppen. Kosttilskuddet vitaePro, med samme navn som hjemmesiden, er angiveligt godt for led, muskler, hjertet og bidrager til at mindske træthed og udmattelse, samt godt for blodcirkulationen, mens kosttilskuddet Collagen Duo, der indeholder både kollagen type II, samt C vitamin og selen. Køber man vitaePro, får man gratis et pakke af Collagen Duo vedlagt sin ordre.
Begge disse kosttilskud, vitaePro og Collagen Duo, er produkter der ifølge virksomhedens hjemmeside kan indtages af personer, der ønsker at styrke en række essentielle funktioner i kroppen. De oplyser desuden, at man ved at tage disse kosttilskud regelmæssigt kan opnå sundhedsfordele, som eksempelvis bedre immunsystem, reduceret træthed, opretholdelse af normal muskelfunktion m.fl.
Hvis man vil bestille disse kosttilskud, så kan man kun gøre det gennem netbutikken vitaePro. Man afgiver sin bestilling ved at udfylde en online formular, hvor man oplyser sine leveringsdetaljer mm. Derefter sender virksomheden de bestilte kosttilskud afsted til den oplyste adresse, med en vedlagt faktura, som man skal betale indenfor 14 dage fra modtagelsesdatoen. Herefter modtager man en ny levering med de samme produkter hver 7. uge. Ordren indeholder hver gang halvtreds kaspler, så man kan tage kosttilskuddet uden afbrydelser. Dette er, ifølge vitaePro, vigtigt for at man kan opnå de gavnlige effekter ved kosttilskuddet langsigtet.